Nyheder
Hej =)
Til næste GF kan min plads i BrKr blive din!
𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐥𝐚𝐯𝐞𝐫 𝐦𝐚𝐧 𝐢 𝐁𝐫𝐊𝐫?
I BrKr tager man løbende beslutninger om små og store ting vedrørende kollegiet. Men man er lige så meget med til at sætte skub i ting ved at foreslå, at noget skal tages med til hovedbestyrelsen eller spørge Claus om ikke det her kan lade sig gøre. Jeg var selv overrasket over, hvor meget indflydelse man egentlig kan få på ting. Ikke kun på de beslutninger, som BrKr tager, men også på alt det udenom.
𝐇𝐯𝐨𝐫𝐟𝐨𝐫 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐝𝐮 𝐬𝐭𝐢𝐥𝐥𝐞 𝐨𝐩?
Du skal stille op, hvis du har lyst til at have indflydelse på de små og store ting, der sker på kollegiet. Hvis du har mod på at afsætte en aften hver tredje uge til at sidde i møde med nogle velovervejede og engagerede mennesker, som ligesom dig, kun vil kollegiet det bedste. Det er hyggeligt, møderne føles uformelle men er effektive og der sker fremskridt i tingene fra møde til møde.
Altså: Hvis du har lyst til at engagere dig i, hvad der sker med kollegiet nu og fremover, så stil op! Jeg kan kun anbefale det 😀