Table of Contents
Formand Magnus Hansen
Beskrivelse #
Skulle man være i tvivl, er vi et udvalg, der laver quiz… På RHK. Og vi gør det fandme godt. Quizudvalget på RHK opstod for små seks år siden og blev med det samme en kæmpe succes. Vi afholder nogle legendariske Quizaftener, som plejer at tiltrække en fjerdedel af kollegiets beboere ned i underetagen. Vi mener selv, den store succes skyldes quizzens opsætning; sjove, interessante spørgsmål, de forskellige emner i diverse runder (ok, vildt lyder det ikke, men det skal opleves for at forstås), sjove præmier, samt den hellige gral: pengepræmien. Quizaftenerne afholdes altid på en torsdag, og vi holder baren åben under quizzen. Det er derfor også en god mulighed for kollegianerne at få en vold-hyggelig aften med køkkenfæller og venner. Vi mener, dette har været med til at gøre Quizaftenerne populære; man kan være med, uanset om man skal tidligt op til undervisning næste dag eller forbi Egmonts Torsdagscafe og overtage dansegulvet efterfølgende (vi owner altid deres floor). I udvalget er vi pt. 10 medlemmer, men kan altid bruge flere hjælpende hænder. Vi er bla. uden efter en ny quiz-master med karisma og opfindsomhed til quizzens mange spørgsmål. Quizaftenerne afholdes 3-4 gange årligt, og det meste af arbejdet gøres på selve quizdagen. Så har du lyst til at være med i et af kolles mest succesfulde udvalg, kan du melde dig ind i vores gruppe på facebook – vi hedder “Quizudvalget RHK”.
Hvordan man deltager #
Skriv til Magnus og bliv medlem af facebook-gruppen.
Galleri #